Vinsmagning og restaurationsbesøg
Det er ikke kun gullaschsuppen, som er værd at smage på. I Budapest er der mange gamle og nye kaffehuse og restauranter, der tilbyder traditionelle ungarske og internationale retter, hvortil der serveres vidunderlige og forfriskende ungarske vine til overkommelige priser. Vi bestiller gerne for dig på de håndplukkede restauranter, som vi har afprøvet og godkendt!
I vores stemningsfulde vinkælder arrangerer vi vinsmagning sammensat efter behov, hvor der serveres verdensberømte ungarske pølser og andre delikatesser til vinen.
Derudover kan vi også tilbyde en speciel brændevinsmagning eller champagnesmagning – sidstnævnte foregår i det smukke kørestolsvenlige Georg-palæ.
Det er også muligt at få arrangeret en vinsmagning på en tur på landet, fordi Ungarn gerne tager imod de tørstige gæster i alle sine 22 historiske vindistrikter.